Vi har appetit på forandring

Vi vil gøre det lettere at gøre en forskel for klimaet

Blog Header 1200x600 px
Foody_Illustrationer

Gør en forskel hver gang du handler ind i hverdagen

Foody gør det nemmere for dig, at få økologiske og miljøvenlige kvalitetsprodukter, leveret Co2-neutralt inden for en time. Vi har et stort ønske om at reducere madspild samt rådgive forbrugeren om kvalitetsbevidst indkøb, der minimerer overforbrug og redder mad der ellers ville gå til spilde.

Foody er en del af den fremadstormende bæredygtighedsbevægelse, der også har ramt hele fødevareindustrien.

Industrien står for 26 % af verdens samlede Co2-udledning (Joseph Poore & Thomas Nemecek, 2018) når man medtager landbrug, produktion, transport, opbevaring og madlavning og er dermed en markant årsag til den globale opvarmning der forårsager ekstreme vejrforhold, oversvømmelser og migration på globalt plan.

Som online supermarked tager Foody ansvar for, at produktsammensætningen er udvalgt med fokus på, at produkterne både skal være lækre, velsmagende og samtidigt have så lille et klimaaftryk som muligt.

Hvor produkter som lammekød, oksekød og smør typisk kræver over 1 kilo Co2 per 100 gram, udleder danske tomater og agurker 0,08 kilo C02 per 100 gram, mens bananer, æbler og pærer og kartofler har endnu mindre aftryk.

Derfor valgte teamet bag, at plantebaserede fødevarer, frugt og grønt altid skal fylde mest på hylderne, mens de mere klimatunge produkter altid er økologiske og produceret lokalt, under ansvarlige forhold med hensyn til dyrenes trivsel.

Med et stort økologisk sortiment, er det ligeledes hensigten at hjælpe forbrugeren med at få mere kvalitet, næring og sundhed ind i køkkenet.

Foody ønsker at støtte op om alle initiativer, koncepter og indsatser der bidrager til at vi når FN’s 17 Verdensmål inden 2030

Vi arbejder aktivt med mål nr. 8, 11, 12, 13.

BD_FN_8
BD_FN_11
BD_FN_12
BD_FN_13

Anstændigt arbejde og økonomisk vækst

Vi arbejder for en økonomisk vækst der bremser klimaforandringerne, forbedrer miljøet og bio-diversiteten på planeten.
 
Samtidig skal alle medarbejdere behandles ordentligt og have lige muligheder for at udvikles uanset alder, køn, seksualitet eller baggrund.

Bæredygtige byer og samfund

Foody skal bidrage til at gøre det muligt at leve mere bæredygtigt i byerne og sikrer at forbrugerne kan mindske deres negative footprint, uden at de behøver at gå på kompromis med det de spiser.

Ansvarligt forbrug og produktion

Vores forretningsmodel er designet til at mindske overforbrug og reducere madspild både i virksomheden og hos vores kunder. Vi prioriterer samarbejde food brands som har økologiske og plantebaserede produkter.

Indsats for miljøet

Hele driften af Foody skal være Co2 neutral fra dag 1, og vores ambition er at blive CO2 positive på sigt ved at bidrage til at regenerere planeten.

Vi har travlt med at skabe forandringen

Med otte år tilbage er der akut brug for nye løsninger, grøn innovation og store ambitioner for forandring - ikke mindst i dagligvarehandlen. Der er ikke tid til greenwashing og overfladiske løsninger, men derimod til klimahandling med reel impact. 

Derfor arbejder Foody både på at hjælpe forbrugeren og tage ansvar som forhandler i alt fra hvordan vi leverer produkterne, til hvilke produkter der er på hylderne. Foody inviterer derfor alle små og store fødevareproducenter med en grøn og økologisk profil til at komme på hylderne i Foody og ønsker at lave samarbejde og partnerskaber med virksomheder som arbejder med madspild, cirkulær økonomi og innovative bæredygtige løsninger til fødevareindustrien, så hele branchen kan gå sammen om at skabe den nødvendige forandring.

Stripes_15

Fra jord til bord

Jord_til_bord
Bære_gården-2

Produktion

Fødevareindustrien påvirker mange led i samfundet og har stor indflydelse for mennesker, miljøet og klimaet. 

Vi ønsker at bidrage til, at alt fra landbrug til logistik og emballage bliver de-karboniseret og er med til at regenerere planeten og fremmer den cirkulære økonomi.

Som supermarked der forhandler fødevarer prioriterer vi økologi og ansvarlig produktion, men tager også højde for andre faktorer som MSC-fanget fisk, FairTrade og dyrevelfærd, når vi screener nye brands.


Logistik & distribution

Jo kortere afstand mellem produktionen og dagligvarehandlen, desto lettere er det at minimere Co2-udledning og produktionsspild.  

Foody har fokus på at reducere Co2-udledning fra transport og logistik, når vi laver samarbejder med nye fødevareproducenter. Derfor prioriterer vi varer som er produceret lokalt og i Danmark. Hvis produkterne ikke kan fås i høj kvalitet i Danmark, prioriterer vi europæisk produktion - eksempelvis inden for vin.  

Vi screener alle grossister og leverandører ud fra vores principper om at fremme økologi, forbedre miljøforhold i landbruget, sikre høj kvalitet i hele produktets værdikæde. Vi kigger særligt på producenternes værdier, ambitioner og mål inden for det bæredygtige område.

Baere_transport

Brandsite_butikken

Butikken

Foody er et online supermarked med et bæredygtigt princip. Det skal dække det fulde indkøbsbehov med et udvalg, som viser omsorg for miljøet og vores omverdenen.

Der er produktkategorier, hvor der stadig er lang vej før vi kan tale om bæredygtighed, som det eksempelvis er tilfældet med sodavand. 

I de tilfælde fører vi de almindelige udbudte produkter, sammen med et stort udvalg af alternativer, så vi sikrer at man som forbruger kan få alle de dagligvarer man ønsker at have i sin hverdag.

Foody levering er CO2-neutral, da vi leverer på el cykler fra Larry vs. Harry, der kører på grøn el. Vi tilfører ingen ekstra emballage til produkterne og genbruger de indkøbsnet vi leverer produkterne i. Indkøbsnettene er produceret af det organiske tekstilfiber materiale Jute, som stammer fra fra juteplantens stilk. Produkterne pakkes på en måde, så vi minimere madspild. 


Dagligvareindkøb

Det bedste for miljøet er at købe direkte fra producenten, men da behovet af varer på tværs af kategorier er større end hvad en individuel producent formidler, vil supermarkeder som Foody være det næstbedste alternativ.

Som ansvarligt supermarked opfordrer vi ikke til indkøb af mere end det man skal bruge, hvorfor Foody ikke har mængderabatter såsom "køb 3 og få 1 gratis". 

I Red maden-kategorien finder man nedsatte varer for at undgå madspild. Alle produkter som er beskadiget under transporten eller som er tæt på holdbarhedsdatoen sælger vi til en lavere pris. Du kan finde dem under kategorien ‘Red maden’, der skal reducere madspild i dagligvarehandlen. De produkter som vi ikke får solgt doneres til hjemløse og udsatte grupper via KFUK.

Bære_grossist-4

Bære_grossist-3

Hjemme

Den mest bæredygtige måde at handle dagligvarer på, er gennem storkøb, så man minimerer antallet af transporter.

Samtidigt ved vi, at storkøb er en medvirkende årsag til at flere produkter smides ud. Derfor opfordrer vi forbrugerne til selv at tage ansvar for at man kun handler det man har brug for. Til gengæld leverer vi alt inden for en time, uden at du behøver at købe en bestemt mængde. Hvis du fx. mangler en økologisk olivenolie til aftenens måltid, kommer vi med den inden for en time.